Det øjeblik

... hvor naboens veninde spørg, hvordan det går med Astas kolik... Kolik? Har hun kolik? Det vidste vi squ ikke. Er vi bare blevet immune over for babygråd, eller har naboen glemt at babyer græder? 

... hvor det går op for en, at man kun er et menneske, med hud og hår, ømme fødder og modsat rettede følelser. Det er squ scary stuff! 

... hvor vaskemaskinen bipper, at den er færdig og det føles som en ørkenvandring at hente og hænge tøjet til tørre. 

... hvor Asta kluk griner over sangen "Du er ikke alene" og alt andet bliver fuldstændig lige gyldigt. 

... hvor den uendelige kærlighed til familien slår benene væk under en. Det øjeblik, hvor det at være menneske-mor og en del af noget større føles fuldstændig angstprovokerende fantastisk overvældende. 

Det øjeblik!