"Efterår på instagram"
Lige der, lige i de sekunder, gik det op for mig, hvor stor betydning det har for min milde fødselsdepression, at jeg er særligt sensitiv. For lige der, blev det tydeligt, hvor mange lag jeg næsten konstant bemærker og tager ind, analyserer og bearbejder. Det gik op for mig, at det er derfor jeg reagerer på forandringer, som jeg tidligere skrev om, fordi det ligesom rusker op i ting, der ellers var stabile. Alle vores lag fik jo pludselig en ekstra dimension, med Astas ankomst.
De sidste 5mdr. (FEM MÅNEDER, WTF...?) er gået med at finde "os", finde ind til os som familie, finde ro, stabilitet og rytme, med en lille baby og en vidensbegærlig krudtugle af en 4årig. Hvem er vi nu? Og hvad gør vi nu (lille du)?
Jeg skal starte i sundhedsplejens tilbud om gruppeterapi for fødsels"reaktion". Vi havde besøg af en af de sundhedsplejersker, som står for gruppeforløbet, og jeg tror der skete noget lige der. For både mig og Rasmus. For siden er det for alvor gået fremad.
Og i sidste uge, føltes det pludselig som om, at tågen og ensomheden i mit hoved lettede. Mere energi, mere glæde, mere overskud.
Efter samtalen fik vi bestil madkassen "Livretter" hos Årstiderne, og hvor er det bare en lettelse. Helt vild! Dels fordi vi ikke skal stresse over at få lavet hverken madplan og handle, dels fordi opskrifterne nu er på papir og lige til at gå til - for os begge to! Aftensmaden "hænger ikke på" mig. Råvarerne er friske, lækre og økologiske, præcis som vi kan il' det (dette er ikke sponsoreret, blot begejstring og lettelse). Derudover har vi nu haft to weekender, med ro, og tid til at lege, rydde op i skabe, skur, køkkenhave, roderum - hvilket har fyldt i mit hoved, fordi der også var rod, hvor vi opholder os (Appropos lag).
- Og jeg har lært mig at hækle, total optur, at jeg har kunne sætte mig ned, og gør det, rent faktisk GØRE DET. Holde fokus. Total optur!
Følelsen af at være alene, ensomheden, har ikke været så udtalt og det føles SÅ godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar