Jeg havde glemt...

Jeg havde glemt hvordan tiden på barsel, går både hurtig og langsom. Hvordan dagene ligesom bare siver. Det er egentlig fint. Og jeg nyder, at jeg denne gang, ikke orker at presse mig selv ud eller til at ordne en masse praktisk. Jeg er langt bedre til at accepterer, at jeg når hvad jeg når.

Jeg havde glemt trætheden. Med en på 9 uger, der er ved at malke mig op, og en på 4, der vågner med mareridt om monstre og zombier, sult og andet godt, er jeg træt. Vi er trættre. Kan ikke huske hvornår jeg sidst var så træt. Men ja, heldigvis ved jeg, at det kun er for en periode. Det går over igen. Energien vender tilbage, og lige nu, er det med at nyde, at jeg bare kan lade dimser, skidt og rod være, for der er ikke en lille en, der propper alting i munden, endnu...

Jeg havde glemt nogle af de ting der følger med barselslivet og den post-gravide krop, i hvert fald for mig. Utålmodigheden i forhold til at blive sig selv igen, sådan kropsligt, den havde jeg glemt. Jeg går stadig i graviditetsbukser, og det begynder at være lidt generende med det der stykke stof op om maven. Det stresser mig egentlig ikke, at jeg endnu ikke har min før graviditets vægt, det kommer nok. Men det irriterer mig, at jeg skal gå i graviditets tøj, fordi jeg jo ikke er gravid mere. Det lyder måske meget forfængeligt, men tøj er for mig, noget der afspejler, hvem er inden i. Og der er jeg rykket videre. Ved ikke om det giver mening, men det føles ikke som om der er overensstemmelse mellem hvem jeg er, og hvem "tøjet" viser jeg er. Ja ja, så kan vi snakke om dårligt selvværd osv.. Det handler det også om, men det handler også om den udvikling der sker med en, når man bliver mor.

Jeg havde glemt ensomheden i boblen, og hvor dårlig jeg er til det her med, ikke at have så meget andet end baby guk guk og dikke dik at gå op i. Så den her gang kom jeg til at gå all in på valgkampen. Der kan jeg så afsløre, at det kunne min ammehjerne så SLET ikke kapere, og som en konsekvens har jeg lukket min facebookkonto. Den hårde tone mellem os mennesker, gav mig desideret angst! Sad med hjertebanken når jeg have logget af, og var svimmel det meste af dagen. Nu, går det meget bedre. Føler mig faktisk lidt befriet. Den ensomme følelse er faktisk også blevet lidt mindre, nu hvor jeg ikke kan se, at jeg er den eneste der har tid til at være så meget på Facebook, HA! (Det er jo så den ulykkelige konsekvens af den glædelige rytme mit barn har).

Jeg havde glemt, hvor meget tid der går med gåture og kaffe, spandevis af kaffe, og så det at finde ro med, ikke at skulle en helt masse konstant. Har lavet den regel med mig selv, at jeg skal nå en ting hver dag, jeg har lyst til fx. at tegne, pille ukrudt op i haven, strikke det der andet ærme på trøjen der har været 3 år undervejs, tage opvasken, eller hvad det nu kunne være. 1 ting! For jeg skal også slappe af, nyde kaffen, min datter og tiden alene. Det har faktisk givet ro, og gjort at jeg får gjort flere ting end bare en, nu er det bare blevet af lyst, mere end af pligt.

Jeg havde glemt, hvor meget jeg glemmer...
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg ville med det her indlæg. Har glemt det igen. Havde tænkt det skulle være noget mere tungt om livet generelt, men det må blive når jeg kommer i tanke om det igen.

God weekend derude, må det blive en uforglemmelig sommerlig en af slagsen :)