Solen varmer og en lille vind fører duften af hyacinter over på bænken, hvor jeg sidder. Tyk og tung. Uge 38+6.
Her sidder jeg så og venter, venter på at baby for alvor vil ud. For det trækker op, men så går det ligesom i sig selv igen. Kom nu...
Jeg er spændt. Spændt på hvordan det bliver denne gang. Hvornår jeg mærker noget. Hvad jeg mærker. Hvor hurtigt det kommer til at gå. Hurtigt, knap 2 timer, hvis min jordmoder får ret, fordi Otto kun var knap 4 timer om at arrivere. Bliver det om dagen, om natten, sidder moderkagen fast igen... Uforudsigelighed!
Og hvad med Otto? Hvordan vil han reagere. For han reagerer allerede på uforudsigeligheden, alle "når, hvis'er
Måske'er"... Hvordan forbereder vi ham EGENTLIG? Kan vi overhovedet forberede ham...
Hvad ved vi overhovedet... ?
... Nå, men solen og haven er lækker, colaen smager af cola, og så må jeg bare være så tyk og tung som jeg nu er, og alting må gå som det nu går.
Og det gør det, og det kommer til at å helt fint ! Det siger jeg til mig selv, når alle mine hvis'er melder sig. Er hunderæd for ikke at komme afsted i ordentlig tid, bange for ikke at kunne få fat i dem der skal passe de andre børn, bange for om det bliver midt om natten, men endnu mere bange for at det bliver i myldretiden, og vi skal sidde i kø på motorvejen. Alt sammen fordi det gik så hurtigt (2½ time) sidst, hvad så nu ??
SvarSletI virkeligheden tror jeg egentlig ikke jeg er så bange, i virkeligheden er jeg drøngod til at bilde mig selv ind at det nok skal gå helt fint. Rolig nu, drik den cola og nyd solen. Siger jeg både til dig og til mig selv. Jeg har lige nogle uger mere end du, så skal vi ikke bare aftale at du lige klarer den helt fint og roligt, og så gør jeg det samme bagefter ;-)
(og så begynder jeg slet ikke at srkive om tankerne om hvordan man forberede de andre børn, det er jo for fanden umuligt ???)
KH Maria (www.meremaria.dk)
Tak for dit svar Maria. Jeg er helt enig, jeg tror heller ikke man kan forberede børnene, måske heller ikke sig selv. Og sådan er livet jo, ikk? Det er måske i virkrligheden sådan man bedst ruster børn til at være i verden, og med det der er, at de ikke altid er forberedt, men må tage det når det er, hvis det er.
SletDit svar gav mig lidt at tænke over. Tak for det :) Det er skønt du skriver